"Hvor tit hos dig end trøst jeg fandt,når hjertet skjalv, og gråden randt,og verdens bølger bruste,ved støvet hænger dog min sjæl,og slangen bider i min hæl,skønt du dens hoved knuste."
"Engang du herre var i hele Norden,bød over England – nu du kaldes svag,Et lille land – og dog så vidt om jordenend høres danskens sang og mejselslag.Du friske danske strand,plovhjernet guldhorn finder,Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!"
" Idet jeg begynder denne række af foredrag, føler jeg en trang til at anmode om Deres overbærenhed. Det er første gang, jeg taler fra dette sted, og jeg medbringer alle uerfarenhedens mangler. Mine evner og mine kundskaber er lige ufuldkomne. "
